Fluer i planter

Som planteejer kan man være uheldig, at blive udsat for fluer i sine planter. Fluerne hedder i virkeligheden Sørgemyg og ligner små bananfluer. De ses oftest, når man skal vande sin plante, da bevægelser nær planten får fluerne til at reagere. I værre tilfælde ser man dem flyve rundt i stuen eller siddende i vindueskammen. Problemet er mere udbredt om vinteren end om sommeren, pga. højere fugtighed i miljøet. Det er frustrerende og ulækkert og det synes ikke at stoppe! Det er vigtigt, at du gør noget ved problemet, da fluerne ikke forsvinder af sig selv.

Om Sørgemyg

Sørgemyg, også kendt som Sciarider, er små fluer som typisk måler et par millimeter i størrelsen. De ligner til forveksling bananfluer og mange tror derfor fejlagtigt at de har bananfluer i deres planter. Sørgemyggene er små insekter, som kategoriseres som skadedyr, da de kan have skadende egenskaber for din planter og deres rodnet. Sørgemyggene lægger larver in jord og muld, hvor larverne gnaver i plantens rødder. Hvis din plante er hårdt ramt af Sørgemyg vil den mistrives og med tiden dø. Der går lang tid før planten vil blive medtaget og problemet er oftest større for dig  end for planten i sig selv.

Sørgemyggene kommer af en stor familie med hundredvis af arter. Fælles for dem alle er dog deres livscyklus og bekæmpelse af dem. Livscyklussen er vigtigt at forstår for at få en idé om, hvordan man skal bekæmpe dem.

Sørgemygens livscyklus består af fire faser:

  • Æg
  • Larver
  • Puppe
  • Voksne fluer

De voksne Sørgemyg - altså dem du ser - lægger deres æg i toppen af fugtigt jord. Når æggene klækkes bliver de til mikroskopiske larver, som lever af organisk materiale, og derfor spiser de faktisk dine planters rødder, hvilket skader planten og dens sundhed. Larverne bliver pupper og dernæst til fluer, som genskaber livscyklussen igen.

Forebyggelse af Sørgemyg i mine planter

Problemer med Sørgemyg opstår næsten altid pga. overvanding af dine stueplanter. Sørgemyggene elsker en fugtig jord og hvis jorden forbliver fugtig for længe, er det en grobund for sørgemyg. Bor man fx i en lejlighed, som ikke har særligt meget lysindfald kan man være særligt sårbar overfor Sørgemyg, da jorden vil være fugtig i længere tid. Bor man modsat i en stor og lys lejlighed er der mere lys, som hurtigere tørrer jorden ud. Har du samtidig mange planter på et lille areal, er der mange potter, hvor sørgemyggene kan lægge æg.

Det er afgørende at bryde sørgemyggenes livscyklus hvis problemet skal bekæmpes. Ellers forsætter det bare. Dér, hvor vi skal sætte ind, er at dræbe den nuværende flok af Sørgemyg, så de ikke formår at lægge nye æg. Får de lov til at lægge nye æg går der blot et par uger og så er problemet der igen.

Men der er råd, at hente og i de fleste tilfælde lykkes det at komme af med dem. Læs her om om metoder til at bekæmpe Sørgemyg - metoder som virker og som vi selv har erfaring med!

Beviste metoder til forebyggelse af Sørgemyg

  1. Hold jorden tør: Sørgemyg trives i et fugtigt miljø, så det er vigtigt at undgå overvanding af dine planter. Lad jorden tørre ud mellem vandingerne for at reducere risikoen for infektion. Sørgemyggene lægger deres æg i den øverste del af jorden. Du kan med fordel grave nogle små rander/huller/kanaler i jorden, når du vand. På den måde sørger du for, at vandet hurtigt trækker ned til rødderne og ikke ligger og fugter overfladen af jorde.

  2. Brug en god drænet jord: En god drænet jord hjælper med at forhindre overskydende fugtighed, som sørgemygene elsker. Vælg en pottemuld eller blanding, der tillader hurtig dræning og luftcirkulation. Vores krukkemuld har en virkelig god konsistens og balance mellem dræn og absorption af fugt.
    Laver du din egen jordblanding kan du med fordel hælde 10% perlit i jorden for at give den en mere porøs og drænet tekstur

  3. Fjern døde blade og affald: Sørgemyglarver kan gemme sig i dødt organisk materiale som visne blade eller affald i din plante. Fjern regelmæssigt disse materialer for at reducere risikoen for infektion. Derudover elsker Sørgemyglarverne at spise det organiske materiale, som visne blade består af. Derfor er det god idé at fjerne dette, når der ikke er tag selv buffet!

  4. Luft ud: Sørgemyggene kan ikke lide når man lufter ud og derfor er dette super vigtigt i din kamp mod sørgemyg. Husk dog, at hvis du lufter ud om vinteren, så gør det væk fra dine stueplanter da de kan få kuldechok og dø. Som udgangspunkt skal du lufte ud 3 gange om dagen af ca 10 minutter. Det anbefaler sundhedsstyrelsen desuden også.
    At lufte ud er særligt vigtigt hvis du bor i en lille lejlighed. Her skal du virkelig prioritere at lufte ud

  5. Brug fluefangere: Fluefangere er afgørende, da de stopper Sørgemyggene i at vende tilbage til jorden for, at lægge en ny omgang æg. Fluefangere placeres oftest på krukkekanten eller i jorden (monteret på en pind). Derudover kan det anbefales at placere dem i vindueskamme, da fluerne oftest drages mod lyset og ender med at sidde i vindueskammen. Husk at fluerne også vil spredes til dine andre planter. Derfor kan det være forebyggende at lægge fluefangere på de planter, som (endnu) ikke er ramt. Anvend fluefangerne en uge efter du har set den sidste flue.

  6. Nematoder:  Hvis de 5 ovenstående metoder ikke har afhjulpet med sørgemyggene bør du anvende Nematoder. Nematoder er mikroskopiske rundorme, som leveres opblandet i ler. Dette ler skal blandes med vand, hvorefter du skal vande planten. De mikroskopiske Nematoder spiser nu larverne, som stopper den kommende generation af sørgemyg. Da det er larverne som behandles med Nematoder skal man stadig anvende fluefangere til de voksne sørgemyg.

 

Pas på med hokus pokus råd om bekæmpelse Sørgemyg.

Du vil kunne læse på nettet om en masse smarte råd til at bekæmpe sørgemyg. Der er hjemmesider, som anbefaler at drysse med kanel, sætte tændstikker i din jord eller indsætte kartfoler i din jord. Det er muligt at nogle af disse ting kan i visse tilfælde hjælpe, men det er i vores optik blot at komplicere tingene for meget. Hvis du fokuserer på de 6 punkter vi har listet er du godt kørende.

Hvordan bekæmper jeg fluer i min plante?

Du bekæmper Sørgemyg i dine stueplanter ved at vande mindre, anvende jord med god dræning, lufte ud og anvende fluefangere.

Er Sørgemyg skadelige for mine planter?

Sørgemyg lægger larver i stueplanternes jord/muld og lever af at gnave i plantens rødder. Hvis du ikke bekæmper larverne vil din plante med tiden dø. Der er som regel god tid til at bekæmpe sørgemyggene fra din først opdager dem indtil dine planter dør.

Hvordan kan jeg forhindre sørgemyg i at sprede sig til mine andre planter?

Hold inficerede planter adskilt fra sunde planter for at forhindre spredning af sørgemyglarver. Kontroller også regelmæssigt dine sunde planter for tegn på angreb og træf forebyggende foranstaltninger som fjerne overfladisk mos eller døde blade.

Hvorfor er dræning vigtig for at undgå fluer i mine potteplanter?

God dræning hjælper med at fjerne overskydende fugt fra jorden, hvilket gør det mindre attraktivt for sørgemyglarverne at formere sig. Sørg derfor altid for, at dine potteplanter har drænhuller og brug et godt dræningsmateriale som småsten eller perlite.