Genopliv din visne plante før det er for sent

Store og små planter er en fantastisk måde at bringe naturen ind i indretningen på, men nogle gange kan det være en udfordring at pleje dem helt rigtigt. På trods af den bedste indsat og masser af kærlighed kan det ske, at dine planter ikke trives. Alt afhængig af plantetypen er nogle planter f.eks. mere overfølsomme over for temperatur- og lysændringer eller overvanding. Det kan blot være enkelte grunde til, at dine planter begynder at visne eller viser tegn på skade. Det lykkes ikke altid at genoplive planter, men det skader aldrig at give det et forsøg. Faktisk er det slet ikke så svært, som man skulle tro. Før du giver op på din slatne plante, har vi samlet fire gode råd til, hvordan du giver førstehjælp til dine grønne roommates og får deres smukke udseende igen.

 

Fjern de døde dele

Har din plante brune eller gule blade, døde stængler eller anden tegn på skade, så kan det være en god idé at fjerne de døende dele af planten. På den måde får planten lov til at fokusere på de sunde og friske dele i stedet, og samtidig mindskes risikoen for at eventuelle sygdomme spredes. Klip eller pluk forsigtigt de døde dele af for ikke yderligere at skade planten. Vi anbefaler, at du bruger en lille saks til formålet.

 

Omplant med ny jord

Plantejord er tilbøjelig til at forringes med tiden og en nem måde at genoplive din plante på, kan være at omplante den med ny jord. Fjern forsigtigt planten fra dens nuværende krukke, skift jorden ud med ny, gerne lidt fugtig jord og sæt planten tilbage. Det kan forny plantes næringsstoffer og skabe et sundere miljø at vokse i. For en allround jord kan du se vores organiske jordblanding fra Biobizz, som indeholder alt det dine stueplanter elsker.

 

 

Forkæl med gødning

I tråd med omplantning er et af de nemmeste råd at forkæle dine planter med lidt gødning. Hvis din plante er slatten eller stresset, kan gødningen hjælpe den med at komme tilbage på benene igen. Vores organiske gødning fra Biobizz kan anvendes på de fleste typer jord og minimerer risikoen for overdosering, da det er et helt naturligt produkt. Vi anbefaler dog, at du kun gøder dine planter i vækstsæsonen mellem april og oktober.

Juster vandingen

Alle planter har brug for vand, men en af de mest almindelige årsager til døde stueplanter skyldes forkert vanding. Typisk er brune eller gule blade et tegn på overvanding, hvor visne eller udtørrede bladspidser er et tegn på, at din plante er tørstig. I tilfælde af overvanding bør du vente med at vande igen, indtil jorden er tørret helt ud. I tilfælde af vandmangel kan du lade din plante ligge i blød i vand i et par timer, hvorefter den vil komme sig hurtigt i de fleste tilfælde. Efterfølgende er det bare et spørgsmål om at undersøge din plantes behov for vand og justere derefter.

Med disse enkle råd kan mange planter forvandles fra at være slatne og triste til at være smukke og sunde igen. Er alt håb tværtimod ude, og har din plante givet helt op? Så behøver den dog ikke gå til spilde. Læg den til kompost så den kan gøde fremtidige planter. Det er da en værdig afslutning.

 

Hvordan kan man redde sin plante?

Klip visne blade af, omplantning planten i en ny potte med frisk jord. Giv den gødning og godt med lys.

Hvordan kan man redde sin violinfigen?

Du kan klippe din violinfigen helt ned til stammen og give den et nyt forsøg på at skabe en flot krone. Husk at giv den en tilpas stor potte med frisk jord og masser af gødning.