109 kr – 184 kr
Aglaonema ‘Maria’, også kaldet Sømandstrøst, er en klassisk plante, som har pyntet i mange hjem siden 1970'erne. Planten er oprindeligt fra tropiske og subtropiske områder i Asien, men er med tiden blevet en elsket klassiker af mange på grund af dens dekorative udseende og lette pleje.
Sammenlignet med dens søstervarianter har Aglaonema ‘Maria’ et mere afdæmpet og klassisk udtryk, som passer ind i enhver indretning. De brede blade er mørkegrønne med små stænk af sølv og giver planten et marmoreret look, der nemt kan genopfriske et kedeligt hjørne eller en tom vindueskarm.
Desuden er Aglaonema ‘Maria’ også særlig kendt for sine luftrensende egenskaber, hvilket gør den specielt egnet til kontoret, soveværelset eller andre rum, hvor ren luft ønskes.
Det er få stueplanter, der er nemmere at passe end Aglaonema ‘Maria'. Planten er perfekt til begyndere eller til dig, der glemmer en vanding i ny og næ. Den er nemlig hårdfør og tåler sporadisk pleje.
Den lille plante har det bedst i indirekte lys, men kan generelt overleve mange lysforhold. Fluorescerende belysning på kontorer er eksempelvis ikke noget, der skræmmer den. Dog skal den helst ikke placeres i direkte sollys, da det kan skade bladene.
Planten er vild med fugt og skal som hovedregel vandes 1 gang om ugen. I de koldere efterårs- og vintermåneder er den dog lidt mindre tørstig og vandes efter behov. På trods af dens tropiske ophav trives planten ved lavere temperaturer, som almindeligvis findes i hjem og på kontorer.
Se gerne disse varianter:
White Kiwi | Pink Valentine