85 kr – 160 kr
Løfter i planterne ind?
For kunder i storkøbenhavn og nordsjælland leverer vi personligt og løfter planterne helt ind på ønsket placering. For øvrige kunder i resten af Danmark anvender vi et eksternt fragtfirma med speciale i plantetransport. De leverer til kansten. Derfor skal vores kunder selv løfte planterne ind ved denne leveringsmetode.
Hvad koster leveringen?
Er din bestilling over 1200.- er fragten gratis. Er du tvivl om dit postnummer er inden for dette kan du tjekke det i kassen. Vi tilbyder levering til alle øvrige postnumre I danmark (undtaget bornholm) for 499.- Hvis din bestilling er over 4000kr, så er fragten i disse postnumre gratis.
Den dekorative Asparagus Densiflorus Myers er også kendt som Myers Asparges eller Rævehaleasparges. Det er en stedsegrøn plante, som er kendetegnet ved sine lodrette buskede stængler og blade, der minder lidt om fluffy rævehaler. Modsat sine slægtninge Hængeasparges og Seglasparges har denne art en tættere og mere stiv vækst. De lange stængler er dækket af smalle, lysegrønne blade, der giver planten et næsten trælignende udseende.
Planten er perfekt til at tilføje form og farve i ethvert rum i hjemmet eller på kontoret. Den er alsidig, smuk og hurtigvoksende og er heldigvis også utrolig nem at passe.
Planten er oprindeligt hjemmehørende i det sydlige og østlige Afrika, men er efterhånden blevet populær som stueplante i mange dele af verden. Den er nem at pleje og kan overleve meget, hvilket gør den oplagt som begynderplante. Myers Asparges foretrækker indirekte lys og skal helst ikke stå i direkte sollys, da det vil udtørre planten. Den skal vandes regelmæssigt, og jorden skal helst tørre lidt ud mellem vandinger.
En sund Asparagus Densiflorus Myers har smukke knaldgrønne blade. Bliver de blege eller gullige, får planten højst sandsynlig for meget lys eller vand.