119 kr – 194 kr
Der findes hundredvis af forskellige Philondendron-arter, og den smukke Philodendron Birkin er faktisk kommet til verden på grund af en spontan mutation af arten ’Rojo Congo’. Hybridplanten er især populær som stueplante og er kendt for at være nem at pleje og sine store karakteristiske blade.
Den vokser til at blive en kraftig og kompakt plante med runde, mørkegrønne blade med fine, cremehvide striber på overfladen.
Philodendron Birkin er en plante, der forandrer sig. De første blade er typisk helt grønne, men jo ældre planten bliver, desto hvidere bliver bladene og med tiden skaber det en helt unik kontrast. Bemærk dog at planten varierer i udtryk, og nogle eksemplarer vil have flere hvide blade end andre.
Philodendron Birkin er en sejlivet plante, der tåler lidt af hvert. Den er særlig robust over for udtørring og sol og er derfor den perfekte begynderplante. Selvom den er nem at pleje, har den dog stadig brug for de rette forhold til at kunne vise sin skønhed frem.
En placering i indirekte lys er ideelt for planten. Generelt vokser den langsomt, så den er god til små rum som entréen eller badeværelset, hvis bare der er en anelse lys. Den hårdføre plante tåler tørke bedre end overvanding, så den skal helst tørre ud mellem hver vanding.